FORSIDE OM HJEMMESIDEN HISTORIE FOTOSERIE DISCOGRAFI KONTAKT OS
  
   
Oversæt
CD´er
Nye CD´er 2004
Se her !



Peter gik bort

Peter Thorup er død

Peter døde fredag aften d. 03/08/07 på Rønne Sygehus efter længere tids sygdom.

 
Foto: MORTEN LANGKILDE

Peter blev  de senere år kaldt Danmarks blues konge, men han var meget mere end det.

Peter havde en sjælden evne, som kun er meget få musikere forundt, nemlig den ædle kunst at spille og synge med et åbent hjerte. Desværre får ikke mange af dem lov at leve ret længe, hvis de bliver i branchen. Den faglige og tekniske kunnen var der bestemt heller ikke noget i vejen med. Mestrene var afluret, og feelingen sad præcist, hvor den skulle, men når Peter gik på scenen, var det sjælen, der var hans klangbund.

Et af eksemplerne herpå kunne være en Procol Harum koncert, hvor Beefeaters spillede i 1968. Vi var enige om at starte med en improvisation. Ingen af os vidste, hvad det ville blive til, men med Peters åbenhed og kærlighed til musikken, kunne det lade sig gøre. Vi vidste nøjagtigt, hvor vi havde hinanden og kunne så flytte rundt på stemningen i rummet, som det passede os. Harmoni og improvisation flød som farver på et uendeligt lærred. Stemningen og intensiteten i musikken steg til højder, jeg ikke senere har oplevet. Tak for det Peter, det var noget, der ændrede mit liv.

Beefeaters CD, The Secret Tapes, er bevis på ovenstående. Optagelserne er live. Båndoptageren kørte uden, vi tog notits af den og der blev spillet uden hensyn til tid og rum.

I 1971 gled Peter dog ud af mit liv. Han havde på det tidspunkt skabt sig et internationalt navn inden for bluesmusikken. Jeg forsøgte at holde mig så langt fra den professionelle musikscene, som jeg kunne. Jeg ville ikke have overlevet.

I 2002 skete så noget, jeg ikke i min vildeste fantasi havde drømt om. Takket være Midtfyns Festivalen blev Beefeaters gendannet med samme besætning som i 1968. Peter og jeg havde ikke set hinanden i 31 år, men fandt hurtigt sammen igen. Nerverne var dog ikke helt i ro. Max, Keith og jeg, der heller ikke havde set hinanden ret mange gange, havde øvet lidt sammen, men Peter boede nu på Bornholm, så det havde ikke været muligt at checket samspillet med ham. Da vi kom på scenen, var det som at tage et par gamle bukser på. De var måske lidt stramme i starten. De var måske også lidt slidte, men hvor var de bare de bedste. Der gik ikke ret lang tid før den gamle kontakt var etableret, og musikken fik lov til at flyde.

Igen, tak for det Peter.

Siden 2002 talte Peter og jeg sammen i telefonen mange gange, såvel om musik som andre filosofiske emner. For hver gang vi talte sammen, blev vores sind yngre og yngre og trods sin sygdom, var det en mentalt frisk Peter, jeg talte med nogle uger før hans al for tidlige bortgang. Jeg vidste, han var alvorligt syg og ville høre til hans helbred samt drøfte nogle ting i forbindelse med endnu en tur til Indien, hvor jeg har været flere gange for at arbejde videre på det, som blev vakt i mig ved koncerterne i 1968.

 

Æret være Peters minde.

 

Morten Kjerumgaard Reumert

Organist i Beefeaters

1965 til 1971

 



Kommentarene er skribentens ansvar. Vi er ikke ansvarlige for indhold eller form.




 

Copyright © 2004 by beefeaters.dk  |  Powered by XOOPS 2.0 © 2001-2003 The XOOPS Project  |  Design by 7dana.com